LANGKILDE & SØN

Kgl. Hofleverandør.

Langkilde & Søn har været leverandør af flag siden 1938.

 

 

I 1938 faldt Oluf Langkilde ned fra en mast, da han sejlede som sømand. Så var det slut med at sejle og han blev sat til at reparere Flådens flag. Det foregik på et lille loft i Nyboder i København. Det udviklede sig til en lille flagfabrik, som hans søn Gunnar siden overtog og drev videre sammen med sin kone, Kirsten.

Midt i 1970'erne var Gunnar og Kirstens svigerdatter Lisbeth også en fast del af medarbejderne, der på dette tidspunkt talte 30 syersker.

Lisbeth overtog ledelsen, da Gunnar blev ramt af en blodprop. Hun førte Langkilde & Søn ind i den globale tidsalder ved bl.a. at starte produktion op i Vietnam. '

I 2009 overtog 4. generation virksomheden, Lisbeths døtre, Nicole og Chantall.

 

Nordic Way of Celebration

The Nordic Way of Celebration er vores måde at hylde nordisk samhørighed og den særlige, nordiske flagtradition. Siden vikingetiden har Norden været betragtet som et samlet område, og sammen med det svenske, norske, islandske og finske flag, er Dannebrog en del af flaggruppen De Nordiske Korsflag.

Hos Langkilde & Søn elsker man den særlige, underspillede måde at fejre mærkedage ved at hejse flag i flagstangen, pynte op i hjemmet og meget mere - altid med nationalflaget som symbol på noget godt og rart. Med serien The Nordic Way of Celebration er klassiske flagprodukter til fejring af højtider og mærkedage - i suveræn kvalitet.